Tarot Magi

Første gang, at jeg var på vej ud, til en professionel Tarotlæsnings-aften, var jeg ret tæt på at vende om. Jeg sad der i min bil, var holdt ind til siden, halvvejs fremme ved distinationen. Pludselig var jeg blevet i tvivl om min mission som Tarotfortolker. 

Det var ikke første gang, at jeg skulle ud at lave en læsning for nogen. Men, den her aften, der var der tale om hele otte mennesker som havde bestilt mig til at komme. Og meldingen lød endda på, at der måske ville komme flere. 

Ville jeg egentligt kunne levere det, som jeg var bestilt til? Hvad var deres forventninger mon? Den Store Troldemand, som ville være i stand til, at kunne se alt?

Og skulle jeg måske indtage en troldemands-rolle, og give dem det, som jeg formodede de forventede?

Det er mange år siden nu. Men jeg kan da huske, at jeg lige måtte gå ind i mig selv i 10 minutter, på rastepladsen hvor jeg holdt. Tog en meget dyb indånding og fokuserede på det, som det hele egentligt går ud på. 

Jeg ville naturligvis ikke indtage nogen rolle. Det ligger heller ikke til mig. Jeg ville være mig selv. Og så lade Tarotkortene arbejde, og lade Tarotkortene tale, gennem mig som fortolker. Og så bruge mig selv som redskab, ved at tune ind og være så intuitiv åben, som jeg ved jeg kan være. 

Det blev da heldigvis også en kæmpe succes. 

Og grunden til dette, tror jeg, netop er fordi, at jeg er mig selv.

Uanset, om det er én person, eller flere, som jeg er ude at oplægge for, så tror jeg det er vigtigt, at jeg som fortolker tager ansvar for, at skabe tryghed og dybde. At fornemme atmosfæren og omgivelserne. Så det ikke kun er tankerne og følelserne der er i spil. Men også sanserne og intuitionen. 

Og så stoler jeg på Tarotkortene og det de fortæller. Og jeg stoler på mig selv, at jeg har tilpas teoretisk erfaring, men også livserfaring, samt er tilpas åben, i dette nu, til at kunne aflæse Tarotkortene korrekt. 

For det er dét der skaber Tarot Magi.

For mig er det som om, at der skabes en universel åbning. En direkte magisk forbindelse med hele universet, hvor næsten alt er muligt. 

_______________________________________

I dag, når jeg er ude at læse Tarotkort, også i større forsamlinger, så er jeg ikke længere i tvivl om missionen. De 10 minutters dybde, indeni mig selv, dengang på rastepladsen, var givet godt ud.

Selvfølgelig kan jeg godt være en lille smule nervøs, men det er på en anden måde. En mere naturlig nervøsitet. Her ved jeg, at det handler om det, at skulle stå over for nogle fremmede mennesker. Det drejer sig kun om de første fem til ti minutter, hvor man lige skulle tune ind på hinanden. 

Selve missionen, og mig selv, tvivler jeg ikke længere på. Tvært i mod. Jeg ved at det bliver magisk. 

_______________________________________

Når ovenstående så er fortalt, at vil jeg også nævne en anden vigtig faktor. Og det handler om kompensation. For jeg føler mig også nødsaget til, at kompensere en hel del. 

Når folk finder ud af, at det ikke er den Store Troldemand med langt skæg og høj hat der kommer ind af døren, hvis nogen skulle have haft den forventning, så er det allerede her lidt en kompensation. 

Tarotkortene, og faktisk hele den spirituelle fortælling, som jeg jo udøver, søger hele tiden at trække folk længere ind i det holistiske menneskesyn og dets magiske verden. Og dét i sig selv gør, at jeg også forsøger at kompensere en smule, undervejs, for at bringe det hele mere ned på jorden. 

Det handler om balance.

Når der er flere samlet sådan en aften, og en har måske også taget en ven eller veninde med, så hænder det ofte, at der er en rigtig skeptiker med. Men samtidig lidt nysgerrig. Og vedkommende ønsker måske alligevel en læsning. Et typisk spørgsmål fra en skeptiker er; hvad kan kortene fortælle om mig

Og nu er det måske ikke den mest korrekte måde at bruge kortene på. Ikke, at man ikke kan eller må, men der vil nok være flere smartere spørgsmål, som man kunne bruge kortene på. 

I sådanne tilfælde, lægger jeg hurtigt tre kort, og svarer på spørgsmålet, ud fra kortene. De gange jeg har lavet sådanne læsninger, ender de altid efterfølgende med et større oplæg, med et mere relevant og meget dybere resultat. Og en kæmpe aha oplevelse for spørgeren. Som jo dermed har bevæget sig et skridt nærmere det holistiske menneskesyn og den spirituelle verden.

For under det første lille oplæg med de tre kort, er der blevet stille og der er blevet lyttet. Tarot Magien er startet. Og der er åbnet forbindelse med universet. Spørgeren er pludselig åben og vil gerne vide mere, men nu om noget som han eller hun ikke ved.

Her vil jeg også kompensere. For nu, hvor en skeptiker er solgt til stanglakrids, så ville jeg egentligt være i stand til at sige hvad som helst. Spørgeren vil tro på alt.

Men, jeg skal stadig være ydmyg, og holde egne meninger i baggrunden, og lade Tarotkortene tale. Og i hvert fald skal jeg tydeligt gøre opmærksom på det, hvis der er egne holdninger, eller hvis der er tvivl om, hvem en person i et oplæg er, for eksempel omkring Hofkort og lignende. 

_______________________________________

Processen kan være lige så vigtig som resultatet.

Jeg sad engang overfor en dame og dennes veninde, til sådan en Tarotaften. Hun ville gerne vide noget om hendes forhold. Hende og hendes mand havde været gift i mange år. Hun var omkring i slutningen af halvtredserne, og fremstod klart som et menneske med tjek på tilværelsen. Voksne børn, som var flyttet hjemmefra. Paracelhus og fast arbejde.

Jeg spurgte lidt ind til hendes mand også. Og jeg fik også begge deres fødselsdata og stjernetegn. 

Jeg startede med lige at lægge tre kort for deres forhold som sådan, inden vi gik rigtigt i gang. Og i midten, hvilket kunne indikere nutiden, lå ganske rigtigt en konge. Men jeg kunne på ingen måde genkende denne konge, som værende hendes mand. 

Her kunne jeg tvivle på mig selv, og min kunnen. For det var enten det, eller også var der noget, som slet ikke stemte med det som hun havde fortalt. 

Eller, jeg kunne springe direkte ud i det, og fortælle hende, hvad der var meget tydeligt, at hun havde en affære. Men, det kan både være barskt. Men også være helt forkert. Jeg kunne tage fejl. Eller, måske kunne det være rigtigt, men, noget som måske ikke engang veninden vidste af.

Og jeg er ikke kommet for at imponere eller at modtage. Men for at give og for at spørgeren overfor mig bliver oplyst og får indsigt. 

Så jeg startede langsomt med at fortælle, at der var noget der ikke stemte helt. Om hun havde været helt ærlig overfor mig, omkring hendes mand. Eller, om hendes mand mon havde en side, som selv hun ikke kendte til. 

Hun så på sin veninde, hvilket jeg godt bemærkede, selv om jeg havde fokus på kortene nede på bordet. Hun sagde ingenting. Jeg fortsatte med at fortælle, at den mand, som jeg så her, det var en helt anden type. Og jeg begyndte at beskrive den mand, som hun så lidt efter fortalte, at hun har en affære med. 

Det store oplæg kom så til at handle om noget helt andet, netop om hun skulle lade sig skille og en masse andet, som man nu kan forestille sig, når man befinder sig i sådan en livssituation. 

Hun blev afklaret og fandt den rigtige retning for hende. Takket være hende selv og Tarot Magien.  

_______________________________________