Eksempler på Tarotlæsninger
Jeg har lavet mange tusinde Tarotlæsninger. Og der er helt klart nogle spørgsmål der er typiske.
Nogle af disse spørgsmål er f.eks.
Kærlighed/Parforhold
Utroskab
Arbejde/Jobskifte
Pengesager
Helbred
Børn/Børnebørn
Familie-uroligheder
Kæledyr/husdyr
Tabte genstande
Årsoplæg
Det er også vigtigt at vide, at de fleste af de mennesker, som jeg har læst Tarotkort for, det er mennesker, som der generelt er i balance. De står måske bare med en eller anden problemstilling, som de ønsker svar på.
Jeg laver også læsninger, for meget spirituelle mennesker.
Og så er der også de mennesker, som lige for tiden, af en eller anden grund, står i en livskrise. Det kan være på grund af sygdom, skilsmisse eller andet. Og her er det ekstra vigtigt, at læsningen går fra minus til plus. Og jeg stopper ikke, før dette opnås. Og det er rart, når et menneske som er ked, og måske i sorg, finder glæden og optimismen igen.
I mange år, inden jeg lavede min YouTube Kanal, eller denne hjemmeside, havde jeg kun et telefonnummer. Så det var sådan lidt mund til mund, at folk ringede til mig, eller skrev en sms. Så derfor, var det jo ofte en anbefaling fra en anden, som havde god erfaring, når en ny henvendte sig.
Herunder kommer nogle forskellige eksempler på forskellige oplæg. Både de typiske, men også de mindre typiske.
Lad mig starte med nogle mere atypiske. F.eks. så har jeg to gange prøvet at lave oplæg for en hest. Først gang var omkring 2012, hvor en dame henvendte sig, fordi hendes hest virkede depressiv. Jeg fandt ud af hvorfor, og derfor foretog hun nogle ændringer, både i stalden hvor den stod, samt nogle andre tiltag der skulle til. Og hun skrev nogle dage senere, at det ikke bare havde hjulpet, men, at det var en helt anden hest, meget mere postiv og glad.
Anden gang jeg lagde kort for en hest, var omkring 2019. Det var ejeren, som ville vide, om den var syg. Umiddelbart kunne dyrelægen ikke konstatere noget, på stedet. Og den skulle muligvis på dyrehospitalet til en større undersøgelse. Også her kom der senere en tilbagemelding fra ejeren, at kortene ramte plet. Faktsik havde ejeren fortalt dyrelægen, inden den blev nærmere undersøgt, hvad kortene havde fortalt. Dette senere til stor forbløffelse for dem alle.
Jeg har også læst Tarotkort for en hel del hunde og katte. Men også andre dyr. I de fleste tilfælde med dyr, er det oftes fordi, at der er noget galt, enten mentalt og/eller fysisk.
Men jeg har da også lavet oplæg for, om man f.eks. skulle tage sit kældedyr med på ferie, eller om det f.eks. skulle på hundepension. Lige som jeg har lavet oplæg om forskellige hunde- og kattepensioner, hvilken der var bedst, til en given situation.
_______________________________________
Jeg har også fundet en hel del forsvundne. og tabte genstande, efterhånden.
Det er også noget, jeg har lavet en video om, på YouTube Kanalen.
Men lad mig lige komme med et helt friskt eksempel her fra 2022. Det er en dame, som skulle have nyt batteri i sit armbåndsur. Det var gået i stå. Hun tog det af, og lod det ligge, da hun vidste, at der gik lidt tid, inden hun kunne komme til urmageren, hvor hun plejer at få skiftet batteri. Hun tog derfor et andet på, som hun havde liggende. Et par dage senere, da hun skulle have fat i uret, fordi batteriet nu skulle skiftes, da var det pist væk. Hun ledte i nogle dage, men lige meget hjalp det. Hun var bange for, om hun var kommet til at smide det ud, ved et uheld. Eller, om nogen måske ligefrem havde taget det. Hun kontaktede mig, og fortalte ovenstående. Hun havde ikke lyst til at være med i selve processen. Så jeg lagde kort for hendes problemstilling, lidt senere samme dag. Og det var tydeligt, hvor hendes ur lå. Jeg havde også nogle forskellige andre foreslag, hvis ikke dette skulle være rigtigt. Damen blev kontaktet, og fik fortalt hvad læsningen fortalte. Der gik ikke 10 minutter, før hun ringede tilbage og stod med sit ur i hånden.
Sådanne eksempler, er der mange af. Somme tider, så er genstanden bare væk. F.eks. smidt ud, ødelagt, og bare helt væk. Men så kan man finde ud af det. I andre tilfælde, er der nogen der har taget genstanden. Altså andre, som har en finger med i spillet. Det kan være tyveri, eller en som har flyttet på genstanden.
_______________________________________
Det skal nævnes, at jeg også laver sporing af forsvundne/efterlyste mennesker. Det er for privat at komme med eksempler her. Det er naturlgivs et ekstra fintfølende emne.
Men jeg kan naturligvis kontaktes om sådanne læsninger også.
_______________________________________
Jeg kan også nævne læsninger, som f.eks. handler om tidligere liv. Det er oftes spirituelle mennesker, som er meget åbne, og som søger større indsigt, rent sjæleligt. Hvem var man i tidligere liv.
Eller f.eks. spørgsmålet om, hvad meningen er med det liv som man har lige nu.
Mange spirituelle mennesker er også interesseret i, hvordan fuldmånen påvirker os, og ved hver fuldmåne, er der altid en del flere læsninger. Hvad skal jeg lære/vide ved denne fuldmåne?
_______________________________________
En del søger også indsigt i sine drømme. Det kan være en speciel og meget livagtig drøm som man har haft. Eller måske en drøm som man drømmer igen og igen.
Til dette formål bruger jeg ikke bare Tarotkort, og evt. Englekort, men også specielle Drømmekort.
_______________________________________
I en helt anden boldgade (måske), kan nævnes, at jeg også er fast læser for en investor, som simpelthen bruger Tarotkortenen til at træffe stratetiske beslutninger, omkring invensteringer.
Og det har jeg gjort en hel del. Her er der ofte tale om mennesker, som ikke nødvendigvis er særlig spirituelle, som sådan, men som alligevel har fundet vej til Tarotkortenes fantastiske virkning. Ofte mennesker, som ikke er med i selve læsnings-processen, men som bare ønsker et konkret svar. F.eks. et valg mellem to eller tre forskellige aktier eller andet.
Det fleste læsninger er dog omkring almindelig økonomi. Kort sagt, hvordan kan jeg få en bedre økonomi, eller hvordan kan jeg få flere penge.
Det kunne hænge sammen med læsninger omkring job, men jo ikke nødvendigvis.
_______________________________________
Når det handler om job/arbejde, så kunne det f.eks. handle om et dårligt arbejdsmiljø. Det kunne være en kollega, eller en leder, som giver et dårlig og usundt arbejdsmiljø.
Eller det kunne også handle om det at finde et arbejde.
Eller om jobskifte. En typisk læsning kunne være, at man har et arbejde, som man egentligt er glad for. Og så har man samtidigt fået tilbudt et andet. Nu er spørgsmålet så, om man skal skifte. Hvordan se det ud, hvis man bliver på den arbejdsplads, som man har? Og hvordan kommer det til at se ud, hvis man skifter til det nye? Disse oplæg har jeg lavet rigtig mange af, med stor succes.
_______________________________________
Sådan kunne man også stille et spørgsmål op, når det handler om Kærlighed og parforhold. Hvordan ser fremtiden ud, hvis jeg bliver i dette forhold? Hvordan ser det ud, hvis jeg forlader forholdet? Hvordan ser det ud, hvis jeg starter et forhold med en bestemt person?
Det kunne også være ved mistanke om utroskab. Ser min partner en anden?
Eller, hvis ens partner har slået op, så er et typisk spørgsmål, hvordan får jeg ham/hende tilbage igen?
Det kunne også være spørgsmål omkring, hvordan ens forhold bliver godt igen. Eller hvordan det styrkes endnu mere.
Dette er meget typiske spørgsmål, som giver et rigtigt godt indblik og stor dybde, og som mange har været glade for.
Jeg laver naturligvis også par-oplæg. Læsninger, hvor et par sammen får læst Tarotkort. Dette kunne både være face to face eller over telefonen. Sådanne oplæg kan give stor dybde i forholdet. Uanset, om det handler om en styrkelse af forholdet, eller om det er fordi, at der er et eller andet galt i forholdet.
_______________________________________
En typisk læsning kan også være et årsoplæg. F.eks. hvordan kommer år 2022 til at se ud for mig? Eller, bare et år frem, fra den dag man får foretaget læsningen.
Egentligt, kan man både se lige så lang frem, som tilbage, i tiden, som man vil.
Når jeg f.eks. laver Live Tarot på YouTube, så er et ugeoplæg blevet meget populært. Hvordan ser kommende uge ud for mig?
_______________________________________
Ved alle læsninger, i sær omkring fremtiden, så er det vigtigt at vide, at fremtiden jo ikke er sket endnu. Og derfor er det også altid muligt, at ændre visse ting. Derfor er det godt, at få dette kig fremad.
Det er meget forskelligt hvordan mennesker bruger Tarotkortene. Ovenstående var nogle eksempler på nogle typiske spørgsmål og læsninger, og nogle mere atypiske. Der kunne nævnes mange flere. Tarotkortenes verden er fantastisk.