Tarot på YouTube

Det vil altid være optimalt, at booke en privat Tarotlæsning f.eks. via denne hjemmeside. Det kunne være en læsning hjemme hos dig, hvor vi sidder overfor hinanden. Eller det kunne være over telefonen. 

Som alternativ, kan man også få lavet en læsning online, hvor andre også kan se med. Det kunne være på f.eks. YouTube. Og det kunne jo være via Tarot på dansk - med John V

Der er hyggelig stemning. Man kan få læst Tarotkort selv, og man kan også se, at andre får lagt. Man lærer noget om Tarotkort og den holistiske verden. Man lærer noget om andre mennesker, og man lærer noget om sig selv. 

Der findes rigtig mange YouTube Kanaler derude som beskæftiger sig med Tarotkort og Tarotlæsninger. Især i udlandet. Vi taler flere tusinde Kanaler.

Langt de fleste Live Tarot jeg har lavet på YouTube, er på dansk. Men jeg har også lavet en del på engelsk.

Der er noget fantastisk over, at sidde og lave Live Tarot, en sen mørk vinter aften, for en som sidder i bagende solskin i Australien i samme nu.. 

Mange går nok mest efter dem der er på enten dansk eller englesk.

Og de er alle sammen meget forskellige.

Man skal naturligvis gå efter en kanal, hvor man føler sig godt tilpas. Måske en behagelig stemme, og en behagelig opsætning og en rar atmosfære. Og god kommunikation.

Og se på, hvilke slags Tarotkort oplæggeren bruger.

Men måske også, hvor præcis han eller hun læser Tarotkortene.

Der er mange ting der spiller ind.

Personligt vil jeg hellere have læst Tarotkort fra en oplægger, hvis lyd måske er lidt dårlig, og som måske har en mindre YouTube Kanal, hvis bare læsningen er præcis og oplæggeren føles dygtig, oprigtig og værende sig selv.

For de helt store Kanaler, måske med en million abonnenter, og meget dyrt teknisk video-udstyr, er jo ikke nødvendigvis dygtige Tarotlæsere. Men det giver flotte udsendelser og videoer.

Jeg kommer til at tænke på et flot klaver eller flygel. Poleret og smukt står det der. Men, hvis man kommer for at høre musik på det, så skal der også være en vært, der kan finde ud af at spille på det.

For mit eget vedkommende, så handler det om, at jeg er mig selv, så meget som muligt, som vært, på min YouTube Kanal. Det er vigtigt, at folk der kommer ind og er med i Live Chatten, under Live Tarot, føler sig velkomne og trygge.

Men også, hvis nogen ser en genudsendelse, eller hvis man ser en video som jeg har uploadet. Så skal der være rart.

Og det er jo altid individuelt om man lige er til min stil, min stemme, samt opsætningen på Kanalen osv.

Men læse Tarotkort, og lave præcise læsninger, det kan jeg.

Og som det, af en eller anden grund, ses, på mange andre Kanaler, rundt omkring i verden, så er der på min Kanal ikke trukket Tarotkort på forhånd, så jeg har haft mulighed for at forberede.

Både i videoer- og under Live Tarot, er det ægte, lige for øjnene af dig.

Under en læsning, er jeg heller aldrig bange for, at tænke mig godt om, og lytte intuitivt. Jeg ved, at alle kan have blinde vinkler, eller man kan være farvet- eller forstyrret af noget, som kan gå ud over en præcis læsning. Og netop derfor, bliver læsningerne så præcise.

For alles vedkommende, så er det om, at finde en Tarot Kanal, et sted derude, som du føler dig tryg og godt tilpas med.

Generelt, så vil jeg sige, at der som sådan ikke er den store forskel på en læsning under Live Tarot på min Kanal, og så en privat læsning over telefonen eller face to face. Og så alligevel. Over telefonen eller face to face er kommunikationen mellem mig som oplægger og den der bliver læst for, mere præcis og forekommer i nuet. Og så er den også 100 procent privat.

Der ud over, så vil f.eks. et Keltisk Kors også være mere dybdegående og tage længere tid, end når det er under Live Tarot på Kanalen.

Men når det så er sagt, så skal man bestemt ikke undervurdere læsninger under Live Tarot på Kanalen. Det tror jeg mange vil kunne skrive under på.